Kongregation

Kongregation (lat. con ‚zusammen‘, grex ‚Herde‘, ‚Schar‘, congregare ‚sich versammeln‘) steht für:

• eine Ordensgemeinschaft
• eine Kongregation päpstlichen Rechts
• einen Zusammenschluss mehrerer selbstständiger Klöster, siehe Kongregation (Klosterverband) 
• eine Zentralbehörde der römischen Kurie, siehe Kurie #Kongregationen

Kongregation har tre huvudsakliga, samtliga romersk-katolska betydelser:

• En mindre sammanslutning av flera kloster (vanligtvis inom en av de äldsta klosterordnarna), som är lösare organiserad än de egentliga orderna, till exempel Solesmes-kongregationen inom benediktinorden. De olika klostren inom till exempel Solesmes-kongregationen följer i stora drag en och samma tolkning av den för alla benediktinska kongregationer gemensamma ordensregeln.
• I förhållande till de äldre, monastiska klosterordnarna (främst benediktinerna, kamalduensorden, kartusianerna men även tiggarordnarna) betydligt yngre ordensgemenskap med antingen eviga (högtidliga) eller tidsbundna löften. Religiösa kongregationer är till sin karaktär inte sällan mer apostoliska än kontemplativa.
• Departement inom den romerska kurian, se Kongregation (kurian)

Kongregation (latin) er et udtryk blev først brugt om en sammenslutning af klostre inden for en bestemt orden (til genoprettelse af klostertugten eller af andre grunde); således opstod der især inden for Benediktinerordenen talrige kongregation. Dernæst bruges ordet om de især i nyere tid på den romersk-katolske kirkes grund opstående religiøse sammenslutninger, som uden ligefrem at få præg af munkeordener tager forskellige religiøse opgaver eller barmhjertighedsgerninger op. Det omfatter altså både munkelignende samfund (som redemptoristerne, oratorianerne og adskillige kvindelige sammenslutninger) og ganske jævne samfund (for eksempel af håndværkssvende, studenter osv.) til religiøs opbyggelse. Med ordet kongregation betegnes også de udvalg af kardinaler i Rom, som Paven nedsætter i forskellige øjemed.